Nyheder

AVPLAN - design af nyt fjernvarmesystem

I mange danske byer er der i adskillige år blevet distribueret fjernvarme via et komplekst og forgrenet netværk af fjernvarmerør. Fjernvarmen er typisk produceret på konventionelle kraftværker, der fyrer med fossile brændsler.

Det er i disse år heldigvis ved at blive ændret. Kraftværker udfases, og der skal nye og CO2-neutrale energianlæg til. Men at designe et nyt fjernvarmesystem er langt fra en nem opgave!

Added Values hjælper energi- og forsyningsselskaber med at give dem et detaljeret overblik, så de sikkert kan beslutte, hvilke nye energianlæg, de skal investere i – og ikke mindst hvor og hvornår.


Sådan gør vi

  • I vores software, AVPLAN, "tegner" vi kundens nuværende fjernvarmesystem: energityper, transmissions- og distributionsnetværk, krævede temperaturer, fremtidigt varmebehov osv.
  • Vi indsætter alle nødvendige data som anlægsspecifikationer, flaskehalse i transmissions- og distributionsnettet, virkningsgrader, energipriser, vejrdata og meget meget mere.
  • Sammen med kunden kan vi nu identificere de mest lovende varmeproduktions-teknologier, og de tastes ind i AVPLAN
  • Nu går AVPLANs kæmpehjerne i gang med at "knuse" alle data for at beregne og optimere på kundens ønskede kriterier: varmepriser, mål for CO2-udledning, anlægsstørrelse, brændselssammensætning, robusthed mod fremtidige ændringer i brændselspriser og andre parametre.

Når alle data er beregnet, viser AVPLAN, hvordan et nyt og grønnere fjernvarmesystem kunne blive sammensat ift. energikilder, størrelse, lokation, lagringsmuligheder og meget mere.

Det er en kompleks og langstrakt proces, og vi arbejder metodisk og i detaljen, så vi opnår valide output. Med disse output kan vi sammen med kunden finde frem til de energiteknologier, som det er mest fordelagtigt for dem at investere i.


AVPLAN sikrer en rigtig investeringsbeslutning
Formålet med AVPLANs beregninger og forskellige visuelle repræsentationer af resultaterne er således at give kunden et grundigt beslutningsgrundlag. Sammen med kunden er det nu muligt at identificere, hvilke energiløsninger, de skal investere i, hvor de skal placeres og hvornår.

Vores AVPLAN-software er baseret på modelleringssproget GAMS. Vi har udviklet det løbende over de seneste 10 år og vi forfiner det konstant, så det matcher de fremtidige ønsker for klima-neutrale energiløsninger.

 

EN KUNDE-CASE FRA SØNDERJYLLAND

Disse AVPLAN-outputs var nogle af resultaterne i analysearbejdet i et projekt, som  Added Values udførte sammen med SEP Sønderjylland.  Formålet var at finde ud af, hvorvidt det var hensigtsmæssigt med et fælles transmissionsnet mellem de største byer i Sønderjylland

Disse eksempler viser ét scenarie/roadmap med to forskellige output:

  • udviklingen i kapacitetsfordeling fra 2021 til 2040, og
  • den resulterende varmeproduktionsfordeling

artikel-/avplan/avplan_capacity-distribution.jpg

artikel-/avplan/avplan_heat-production-distribution.jpg



Foto: En af Added Values' AVPLAN-specialister, Kasper Vinther, forklarer mulige scenarier for et fjernvarmesystem, vi designer for en kunde. 

 

bubble